Aktiesparekontoen 2025 – Komplet guide

Aktiesparekontoen er en særlig investeringskonto indført i 2019 for at gøre det nemmere og mere attraktivt for privatpersoner at investere i aktier. Ideen bag aktiesparekontoen er at tilbyde en lavere beskatning på aktieafkast og automatisere skattehåndteringen, så investorer får mere ud af deres opsparing uden ekstra bøvl. Ordningen har været populær – over 400.000 danskere har oprettet en aktiesparekonto – og i 2025 er kontoen blevet endnu mere attraktiv takket være nye forhøjede grænser. Nedenfor gennemgår vi hvad en aktiesparekonto er, hvordan den fungerer, forskelle på aktiesparekonto og et almindeligt aktiedepot, beskatning og skatteregler, hvornår skatten trækkes, hvor meget du må have stående, samt fordele, ulemper og gode råd til at få mest muligt ud af aktiesparekontoen.

Hvad er en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto er en kombineret bank- og værdipapirkonto for private investorer, designet til investering i aktier og aktiebaserede fonde med favorable skatteregler. Kontoen blev lanceret af den danske stat i 2019 for at stimulere aktiekulturen i Danmark. Formålet er at give investorer en nemmere måde at investere på ved at nedsætte skatten på afkast til 17% (mod normalt mindst 27%) og lade banken automatisk stå for skatteindberetning og -betaling. Aktiesparekontoen gør det dermed mere attraktivt at geninvestere sit afkast og opbygge en formue på længere sigt.

Hvem kan oprette den? Kun personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan oprette en aktiesparekonto. Det vil sige typisk danske skattemæssige indbyggere med et CPR-nummer. Børn under 18 år kan også have en aktiesparekonto (i barnets eget navn), og barnets konto beskattes uafhængigt af forældrenes økonomi. Hver person må maksimalt have én aktiesparekonto i alt – man kan altså ikke have flere aktiesparekonti i forskellige banker for at omgå indskudsgrænsen. (Hvis man ved en fejl får oprettet to, skal den ene lukkes eller overføres, da loven kun tillader én konto per person.) Kontoen kan kun oprettes i danske pengeinstitutter, da ordningen kræver tæt integration mellem banken og Skattestyrelsen – udenlandske banker tilbyder derfor som udgangspunkt ikke aktiesparekonti.

Hvilke typer investeringer? Aktiesparekontoen er målrettet børsnoterede aktier og aktiebaserede værdipapirer. Det betyder, at du kan investere i eksempelvis enkeltaktier, børsnoterede investeringsforeninger og ETF’er (exchange traded funds), forudsat at mindst 50% af sådanne fondes aktiver er aktier (som loven kræver for at de er “aktiebaserede”). Fra 2020 blev det også tilladt at inkludere visse udenlandske aktiebaserede fonde/ETF’er, der har registreret sig hos Skattestyrelsen. Derimod kan du ikke investere i alt: obligationer, derivater (optioner/futures), unoterede aktier, kryptovaluta og andre ikke-aktiebaserede aktiver må ikke indgå på en aktiesparekonto. De fleste banker vil automatisk begrænse handel på aktiesparekontoen til de tilladte værdipapirer. Hvis du alligevel skulle få købt noget, der ikke er tilladt, bliver det skattemæssigt behandlet, som om det var købt uden for aktiesparekontoen (dvs. almindelig aktieindkomstbeskatning).

Sammenfattende er en aktiesparekonto altså en særskilt investeringskonto for aktier, kun for privatpersoner med dansk skattepligt, hvor afkastet bliver lavere beskattet og håndteret automatisk. Den er tænkt som et redskab til langsigtet opsparing i aktier, hvor man slipper for en del af besværet ved selv at skulle stå for skatteberegning.

Hvordan fungerer en aktiesparekonto?

Oprettelse og indskud: For at bruge en aktiesparekonto skal du oprette den i din bank eller via en online handelsplatform/bank (f.eks. hos brokere som Nordnet, Saxo Bank eller din almindelige bank, der tilbyder ordningen). Når kontoen er oprettet, kan du indsætte penge på den, dog højst et bestemt beløb (indskudsloft) som vi gennemgår senere. Du kan også overføre eksisterende børsnoterede aktier ind på kontoen som indskud, men det tæller ligeledes mod loftet og kan have skattemæssige konsekvenser ved overførsel (typisk betragtes det som salg/køb, hvis aktier flyttes ind). I praksis vælger de fleste blot at indsætte kontanter og købe nye værdipapirer inden for kontoen.

Investering og handel: Efter indskud kan du bruge pengene på aktiesparekontoen til at købe aktier eller aktiebaserede fonde/ETF’er via din handelsplatform præcis som i et almindeligt depot. Kontoen fungerer dermed som et værdipapirdepot, bare med særlige skatteregler. Du kan handle løbende – købe og sælge forskellige aktier inden for kontoen – uden at det udløser nogen øjeblikkelig skat. Du er ikke bundet til at beholde en bestemt aktie i en vis periode; fleksibiliteten er den samme som i et normalt depot, og du kan til enhver tid omlægge din portefølje. Eventuelle udbytter fra aktier på kontoen indsættes på kontoen (ligesom renter på en konto), og disse udbytter indgår også i det samlede afkast, der senere beskattes med 17%. Det er vigtigt at bemærke, at kun aktiver på selve kontoen tæller med – du kan ikke kombinere beskatningen med andre konti.

Automatisk skattehåndtering: Den helt centrale forskel i hvordan aktiesparekontoen fungerer, er at banken automatisk opgør dit afkast hvert år og betaler skatten for dig. Aktiesparekontoen er underlagt det såkaldte lagerprincippet for beskatning (forklares mere i næste afsnit). Kort fortalt betyder det, at ved årets slutning beregner banken hvor meget din konto er steget eller faldet i værdi i årets løb (inklusive modtagne udbytter). Hvis der er en værdistigning samlet set, beregnes 17% skat af dette beløb, og banken trækker så det beløb fra kontoen og indbetaler det til Skattestyrelsen. Hvis der derimod er et nettotab på året, betales der ingen skat, og tabet kan fremføres til at modregne fremtidige års gevinster. Som kontoindehaver skal du ikke selv foretage dig noget aktivt omkring skat – ingen manuel indberetning på årsopgørelsen. Alt sker automatisk via banken/handelsplatformen, som også indberetter beløb til Skat.

Ind- og udbetalinger: Du kan til enhver tid sælge værdipapirer og hæve penge fra aktiesparekontoen, hvis du får brug for likviditet. Der er ingen binding; det er dine penge, og du kan trække dem ud når som helst. Hæver du penge, skal du dog være opmærksom på indskudsloftet, hvis du senere vil sætte penge ind igen – hævninger reducerer nemlig dit nettobidrag og kan skabe plads til nye indskud (mere om dette under indskudsloft). En hævning i sig selv udløser ikke ekstra skat i det øjeblik du hæver, men det påvirker årets resultat: Hvis du fx har haft en gevinst og så hæver den, vil gevinsten stadig blive beskattet som del af årets samlede afkast. Omvendt, hvis du hæver penge efter at have lidt et tab, så mindsker det selvfølgelig din kontoværdi yderligere; tabet (og dermed fraværet af skat) opgøres dog stadig kun ud fra årets start- og slutværdier.

Sammenfattende fungerer aktiesparekontoen således: Du indskyder penge (op til loftet), investerer dem i aktier, og lader investeringen vokse. Hvert år beregnes der skat af årets gevinst på kontoen til en lav sats. Du kan handle frit undervejs og hæve penge efter behov, alt imens banken sørger for, at den korrekte skat automatisk bliver trukket. Denne automatik og lave skat er det, der adskiller kontoen fra almindelige aktiedepoter.

Hvad er forskellen på et aktiedepot og en aktiesparekonto?

Hvis du allerede kender et traditionelt aktiedepot (et almindeligt værdipapirdepot til aktier), spekulerer du måske på, hvordan en aktiesparekonto adskiller sig. Overordnet set investerer du i de samme typer aktiver (aktier og fonde), men skattereglerne og nogle praktiske begrænsninger er forskellige. Her er de vigtigste forskelle:

• Beskatning (sats og timing): I et almindeligt aktiedepot beskattes dine aktiegevinster først når du realiserer dem (dvs. når du sælger aktierne med fortjeneste), og udbytter beskattes når de modtages. Skattesatsen for aktieindkomst i Danmark er normalt 27% af de første ca. 67.500 kr. (2025-niveau) af gevinst/udbytte pr. år, og 42% af beløb derudover (der er et progressivt skattesystem, hvor ægtefæller desuden kan udnytte hinandens grundbeløb). På en aktiesparekonto er der derimod en flad skattesats på 17% på hele afkastet, uanset beløbets størrelse – og beskatningen sker årligt efter lagerprincippet, ikke kun ved salg. Med andre ord betaler du 17% af årets værdistigning, uanset om du har solgt noget eller ej, og hvis værdien falder betaler du ingenting (men kan modregne tab senere). Aktiesparekontoen har altså en lavere skat end selv den laveste sats i det almindelige system, til gengæld betaler du løbende hvert år.

• Skatteindberetning og -betaling: I et normalt depot skal du (eller din bank) hvert år oplyse dine aktieindkomster til Skat, og du skal selv sørge for at betale skatten via årsopgørelsen (Skattestyrelsen får ofte automatisk data fra danske banker, men du har ansvar for at tjekke tallene). Med aktiesparekontoen slipper du for det – banken håndterer indberetning og betaling af skatten for dig direkte. Skatten trækkes fra kontoen uden at du skal overføre penge til SKAT manuelt. Det gør aktiesparekontoen mere bekvem, da du ikke risikerer at glemme at få noget på årsopgørelsen eller skulle kalkulere avancer selv.

• Beskatningsprincip: I et almindeligt depot bruges typisk realisationsbeskatning – du beskattes kun af faktiske salg (realiseringer) og modtagne udbytter. Det betyder, at hvis du køber en aktie og den stiger i værdi, betaler du ingen skat før du sælger og låser gevinsten. I aktiesparekontoen bruges lagerbeskatning – du beskattes af værdistigninger hvert år, selvom du ikke sælger. Fordelen ved realisationsprincippet er, at du kan udskyde skat på gevinster ved at holde aktierne (potentiale for større opsparing ud fra udsat skat), mens fordelen ved lagerprincippet er en mere jævn og administrativt enkel beskatning, samt den lavere sats. Ulempen ved lagerprincippet er, at du kan komme til at betale skat af gevinster, der senere forsvinder igen ved kursfald (aktiesparekontoen kompenserer delvist via fremførsel af tab, men ikke 100% hvis man fx lukker kontoen).

• Indskudsloft: En væsentlig forskel er, at aktiesparekontoen har et indskudsloft – der er loft for, hvor meget du må sætte ind i kontanter (eller værdipapirer) på kontoen i alt. (I 2025 er loftet 166.200 kr. – detaljer nedenfor). Et almindeligt aktiedepot har ingen sådan grænse; du kan investere så meget du vil. Indskudsloftet begrænser hvor stor en del af din portefølje du kan nyde den lave 17% skat på. Hvis du vil investere mere end loftet, må resten investeres via almindelige depoter og beskattes normalt.

• Antal konti og fleksibilitet: Med et almindeligt depot kan du oprette flere depoter hos forskellige banker/brokers, og der er ingen regel om “kun ét depot”. Aktiesparekontoen er derimod personligt begrænset til én konto per person. Du kan godt flytte aktiesparekontoen fra én bank til en anden, men det skal ske ved overførsel af kontoen (så skattehistorikken følger med). Du kan ikke have to aktiesparekonti parallelt for at opdele investeringer; alt skal være på den ene konto. Det betyder også, at ægtefæller skal have hver sin konto – man kan ikke have en fælles aktiesparekonto.

• Investeringsmuligheder: I et almindeligt depot står det dig frit for at investere i et bredt udvalg af værdipapirer: aktier, obligationer, fonde, ETF’er, derivater, unoterede aktier (hvis banken understøtter det), osv. Aktiesparekontoen indskrænker investeringsuniverset til aktier og aktie-fonde som beskrevet. Du kan for eksempel ikke holde obligationer eller foretage valutahandel direkte på en aktiesparekonto. Hvis du ønsker en portefølje med både aktier og obligationer, kan du have aktierne på aktiesparekontoen og obligationerne i et separat depot, men du kan ikke blande dem på samme konto.

• Skatteoffset og tab: I et almindeligt depot, hvis du får et tab på en aktie, kan dette tab modregnes i andre aktiegevinster du har samme år (eller fremføres til senere år) i din skattemæssige opgørelse. Ægtefæller kan også overføre uudnyttet basisbeløb mellem sig, så hvis den ene ikke har aktieindkomst, kan den andens 27%-grænse fordobles. Men tab kan ikke direkte overføres mellem ægtefæller – hver persons tab kan kun modregnes i den persons egne gevinster. På en aktiesparekonto foregår modregning af tab automatisk internt: et års tab gemmes til næste år. Men dette tab kan ikke modregnes i gevinster du måtte have i et almindeligt depot eller i din ægtefælles aktiesparekonto. Hver konto kører for sig selv skattemæssigt. Det vil sige, har du et tab på aktiesparekontoen et år men en stor gevinst i dit almindelige depot samme år, så betaler du skat af gevinsten i depotet (normalt) og får samtidig et fremført tab på aktiesparekontoen (til senere brug) – de to kan ikke gå ud over hinanden som de kunne, hvis begge investeringer var i det almindelige system. Dette er værd at huske, hvis man fordeler sine investeringer mellem konto-typerne.

• Udbyttebeskatning af udenlandske aktier: I et almindeligt depot vil udenlandske aktieudbytter typisk blive trukket i kildeskat i udlandet (f.eks. 15% i USA) og resten udbetales til dig, hvorefter du i Danmark betaler op til 27/42% af det fulde udbytte, men modtager kredit for den udenlandske skat. Det sikrer, at du samlet ikke betaler over den danske sats. På aktiesparekontoen fungerer det lidt anderledes: Udenlandske udbytter bliver stadig typisk reduceret med udenlandsk kildeskat før de når din konto, og kontoens 17% skat beregnes af hele udbyttet (bruttobeløbet) som en del af årets afkast. Der er ikke en mekanisme til at kreditere allerede betalt udenlandsk skat, da det hele er internaliseret i kontoen. Det betyder, at udenlandske udbytter i praksis kan blive lidt højere beskattet samlet set (f.eks. 15% i udlandet + 17% af resten i Danmark, hvilket samlet er ca. 29% af det oprindelige udbytte). I et almindeligt depot ville du højst betale 27% samlet af udbyttet pga. kreditlempelse. Denne nuance gør, at man som aktiesparekonto-investor måske vil være opmærksom på meget højudbyttende udenlandske aktier – det er ikke en forskel i selve mekanikken mellem depot og aktiesparekonto, men en detalje i skattebehandlingen som kan påvirke nettoresultatet.

Kort opsummeret: Aktiesparekontoen adskiller sig fra et traditionelt aktiedepot ved at have lav, flad skat på 17% hvert år (i stedet for 27/42% ved realisering), have et maksimalt indskud man kan investere, være begrænset til aktiebaserede investeringer, og ved at banken klarer alt det skattemæssige automatisk. Til gengæld har man mindre fleksibilitet ift. investeringsvalg og man betaler skat løbende af papirgevinster. For de fleste langsigtede investorer vil aktiesparekontoen være attraktiv op til loftet pga. den lavere skat og enkeltheden, mens man for investeringer ud over loftet fortsat må benytte almindelige depoter.

Hvordan beskattes en aktiesparekonto?

Skattesats og afkast: Afkastet på en aktiesparekonto beskattes med 17% flat. “Afkast” omfatter alle gevinster: Kursstigninger på dine aktier og eventuelle udbytter indregnes tilsammen. Denne skat er væsentligt lavere end normal aktieindkomstskat (som nævnt 27%/42%). Til gengæld beregnes skatten efter lagerprincippet, hvilket vil sige, at man betaler af årets uregistrerede værdistigning. Den præcise opgørelse foregår sådan: Banken kigger på værdien af kontoen ved årets begyndelse (inkl. kontanter og værdipapirer) og værdien ved årets slutning. Hvis du har indskudt ekstra penge i løbet af året, lægges de til startværdien (så du ikke beskattes af dine indskud). Hvis du har hævet penge i løbet af året, trækkes de fra startværdien (så hævninger betragtes som en del af det afkast, der potentielt skal beskattes). Forskellen mellem slutværdien og den justerede startværdi er dit årets afkast. Er denne forskel positiv (gevinst), beregnes 17% skat deraf. Er den negativ (tab), beregnes ingen skat – tværtimod “opspares” tabet.

Eksempel på beregning: Lad os sige, at værdien på din aktiesparekonto d. 1. januar er 100.000 kr. Du indskyder yderligere 20.000 kr. i løbet af året. Ved årets udgang er kontoen inkl. værdipapirer blevet 130.000 kr. værd. Startværdien justeres da til 120.000 kr. (100.000 + 20.000). Slutværdi er 130.000 kr. Dit afkast for året er 130.000 – 120.000 = 10.000 kr. Der beregnes 17% skat af 10.000 kr., altså 1.700 kr. i skat. Dette beløb vil banken trække og afregne til Skat. Hvis vi i stedet antager, at slutværdien var 110.000 kr. (altså dine investeringer faldt i værdi), så er afkastet 110.000 – 120.000 = –10.000 kr. (et tab). I så fald skal du betale 0 kr. i skat for året, og det 17%-fradrag, du “gik glip af” svarende til 1.700 kr., bliver noteret som et fremførbart tab (negativ skat) på kontoen. Det betyder, at hvis du næste år har en gevinst, vil de første 10.000 kr. af gevinsten ikke blive beskattet (banken modregner automatisk det tidligere tab, så du kun betaler skat af nettogevinsten over tid). På den måde betaler du over årene kun skat af den samlede nettogevinst.

Betaling og indberetning: Som nævnt er det banken/pengeinstituttet der foretager denne beregning ved årets afslutning. Du vil typisk få en meddelelse eller kunne se på din kontooversigt, hvad årets afkast og skat er opgjort til. Banken sørger så for at indberette beløbene til Skattestyrelsen og hæver skattebeløbet direkte fra aktiesparekontoen. Fordi banken afregner skatten centralt, skal du ikke selv angive gevinst eller tab fra aktiesparekontoen på din årsopgørelse – alt sker “bag kulisserne”. Bemærk, at gevinsterne på aktiesparekontoen således ikke indgår i din personlige aktieindkomst i skattemæssig forstand. Det har nogle side-effekter: For eksempel hvis du modtager SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller folkepension med tillæg, så tæller afkast fra aktiesparekontoen ikke med som indtægt ved beregning af eventuelle fradrag i de ydelser. Med andre ord, en studerende eller pensionist kan have et pænt afkast på aktiesparekontoen uden at miste SU-klip eller få nedsat pensionstillæg, fordi det afkast aldrig figurerer som personlig indkomst – skatten er ligesom “anonymiseret” via banken. Dette er en positiv effekt for dem, der er på grænserne af sådanne ydelser.

Fremførsel af tab: Hvis din aktiesparekonto giver negativt afkast et år (tab), betaler du som nævnt ingen skat det år. Men det tab bliver ikke udbetalt eller godtgjort – i stedet overføres det til modregning i fremtidige års gevinster på aktiesparekontoen. Det vil sige, at næste gang du har et positivt afkast, reduceres det skattepligtige beløb med det tidligere tab. Dette sker automatisk og skal ske i det førstkommende år med tilstrækkelig gevinst. Det er vigtigt at vide, at fremførte tab går tabt, hvis du lukker kontoen. Lukker du aktiesparekontoen helt og tager pengene ud, kan du ikke få fradrag i din øvrige skat for et eventuelt ikke-udnyttet tab – det forsvinder simpelthen. Derfor vil det som regel være klogt at lade kontoen bestå, selv hvis man har haft et dårligt år, så man kan indhente tabet senere. Skulle du ønske at skifte bank, kan du overføre selve kontoen (få den flyttet til et andet pengeinstitut) i stedet for at lukke den; ved en korrekt overførsel følger et fremført tab med til den nye bank.

Udbytter: Udbytter fra aktier på kontoen beskattes også med 17%, fordi de indgår i årets værdistigning (når udbyttet udbetales, øger det kontantbeholdningen og dermed slutværdien). Danske selskabers udbytter modtager du brutto på kontoen (uden dansk kildeskat, da kontoen er “skattefri” indtil året gøres op). Udenlandske udbytter modtager du netto efter den udenlandske kildeskat – banken kan ikke undgå den del – men den danske 17%-skat beregnes af bruttoverdien som nævnt. Der er ingen ekstra dansk udbytteskat udover de 17% på aktiesparekontoen.

Høj eller lav skat? Over tid vil 17%-skatten ofte betyde, at du kan beholde en større del af dit afkast sammenlignet med almindelig aktieskat. Især for store aktieindkomster (hvor man ellers ville ramme 42%-satsen) er forskellen markant – 17% mod 42% er en stor besparelse. Men selv for mindre beløb er 17% vs. 27% en forbedring. Dog betaler du noget af skatten tidligere end ellers, hvilket kan koste lidt på renters rente-effekten. I praksis har beregninger vist, at selv med årlig beskatning vil den lavere sats næsten altid vinde over højere sats med udskudt skat, medmindre man har en ekstremt lang tidshorisont uden at realisere noget i et almindeligt depot. Så for de fleste investorer er beskatningen på aktiesparekontoen meget fordelagtig.

Hvornår trækkes skat på en aktiesparekonto?

Skatten på en aktiesparekonto beregnes ved årets afslutning (typisk på basis af værdierne per 31. december) og bliver trukket fra kontoen i begyndelsen af det nye år. Tidspunktet kan variere lidt fra bank til bank, men generelt kan man forvente, at skattebeløbet hæves i løbet af januar eller februar efter årsskiftet. Mange platforme – f.eks. flere online børsmæglere – har meldinger om, at de trækker skatten midt i februar. Som investor skal du således være opmærksom på, at lige efter nytår vil der komme en skattebetaling for det foregående års afkast.

Praktisk forløb: Pr. 31. december opgøres kontoværdien. Din bank/handelsplatform beregner afkast og den tilhørende 17% skat. Inden for nogle uger ind i det nye år vil de trække skattebeløbet direkte fra kontoen og overføre det til Skat. Du vil kunne se en debitering på kontoen (ofte med teksten “Aktiesparekonto skat” eller lignende) samt information om beløbet. Banken sender også information til dig, f.eks. i årsoversigten eller i beskedcenteret, om hvor meget der er betalt i skat og hvad grundlaget var. Ifølge lovgivningen skal pengeinstituttet underrette dig senest 8 uger efter skattebetalingen med detaljerne, men selve trækket sker som regel tidligere.

Hvad hvis der ikke er kontanter nok? Skatten trækkes fra selve aktiesparekontoen. Det betyder, at hvis du har en kontantbeholdning på kontoen, vil skatten modregnes derfra. Hvis du har alle penge investeret i værdipapirer, kan banken vælge at overtrække kontoen midlertidigt eller i nogle tilfælde sælge nogle af dine værdipapirer for at skaffe kontanter til skatten. For at undgå at banken tvinges til at sælge dine aktier (hvilket den helst ikke gør uden aftale), er det en god idé selv at forberede sig: Du kan indsætte ekstra penge på aktiesparekontoen til at dække skatten, eller have en lille kontantbuffer stående ved årets slutning. Heldigvis tillader reglerne, at indskud til betaling af skat ikke tæller med i indskudsloftet. Det vil sige, at selv hvis du har nået loftet for indskud, må du altid indbetale et beløb svarende til skatten uden at overtræde reglerne. Mange investorer vælger at overføre et omtrentligt beløb til kontoen i januar, så der er dækning for skatten, og dermed undgår de at skulle sælge ud af deres investeringer.

Varsling og betaling: Din bank vil som nævnt informere dig om, hvornår de trækker skatten. Det kan ske automatisk uden yderligere varsel (du ser det bare ske), eller de kan melde ud på forhånd via e-mail/nyhedsbrev. Eksempelvis har nogle platforme faste datoer (f.eks. “15. februar trækkes skatten for 2024-afkast”). Det er dit ansvar at have nok værdi på kontoen til at dække skatten, men da kontoen jo indeholder aktiverne selv, vil værdien i de fleste tilfælde være der – det handler blot om likviditet (kontanter). Som tommelfingerregel: forvent skattebetalingen i første kvartal af det nye år og sørg for kontanter eller ekstra indskud for at imødekomme det.

Hvor meget må der stå på en aktiesparekonto?

Der gælder et indskudsloft for aktiesparekontoen – det vil sige en øvre grænse for, hvor meget du må indbetale på kontoen i alt af nye midler. Loftet ændrer sig over tid og reguleres politisk (typisk justeres det årligt eller ved lovændringer). Vigtigt at forstå er, at loftet gælder for nettoindskud (indskud minus hævninger) og ikke begrænser selve værdien af kontoen, som kan vokse over loftet via afkast.

• Loftet i 2025: For kalenderåret 2025 er indskudsloftet fastsat til 166.200 kr. Det betyder, at hvis du starter en helt ny aktiesparekonto i 2025, kan du maksimalt indbetale 166.200 kr. på kontoen det år (eller over tid, hvis du ikke sætter alt ind på én gang). Har du allerede en aktiesparekonto med værdier på, skal du beregne hvor meget du yderligere kan indskyde. Det gøres ved at se på værdien af kontoen pr. 31. december 2024: Hvis den værdi var mindre end 166.200 kr., kan du indskyde forskellen. Hvis værdien allerede var højere end 166.200 kr., så har du faktisk ingen indskudsmulighed i 2025 (du har allerede udnyttet loftet og mere til via afkast). Eksempel: Hvis din kontoværdi ved udgangen af 2024 var 100.000 kr., så kan du i 2025 indskyde op til 66.200 kr. ekstra. Hvis kontoværdien var 170.000 kr. ved 2024-slut (altså over 166.200), så kan du ikke indbetale nye penge, medmindre værdien falder igen under loftet.

• Må kontoen vokse over loftet? Ja. Loftet begrænser kun indskud. Hvis du indsætter loftets maksimum og investerer klogt, kan din konto sagtens vokse til en langt højere værdi over årene. Der er ingen øvre grænse for selve kontoens værdi. Du behøver altså ikke at sælge ud, bare fordi værdien overstiger loftet; du kan lade gevinsterne blive investeret. Loftet betyder blot, at du ikke kan blive ved med at fylde nye penge ind i systemet ud over grænsen. Bemærk, at hvis kontoen er vokset over loftet, kan du heller ikke indskyde yderligere, medmindre værdien falder igen under loftet eller loftet hæves yderligere i fremtiden. I så fald opstår der ny plads til indskud. Du må altid indbetale til betaling af skat, selvom kontoen er over loftet, men disse beløb bruges jo straks til skattebetaling og øger ikke investeringskapitalen.

• Nettoindskud og genindskud: Loftet gælder netto. Det vil sige, at hvis du fx indbetaler det maksimale beløb og senere hæver noget, kan du godt indsætte igen op til nettogrænsen. Inden for ét og samme kalenderår beregnes loftet som summen af alle dine indskud minus hævninger. Hvis du i 2025 indskyder 60.000 kr. og senere på året hæver 20.000 kr., så vil dit nettoindskud for året være 40.000 kr., og du kan godt sætte de 20.000 kr. ind igen (netto kommer du så tilbage på 60.000 kr.). Det er først hvis du netto når 166.200 kr. i nytilførte midler, at du rammer loftet. Vær dog opmærksom på, at beregningen af loftet “resettes” hvert år med udgangspunkt i årsskiftets værdier, som beskrevet.

• Historisk loft og ændringer: Da aktiesparekontoen blev introduceret, var loftet ret lavt i starten – i 2019 var det 50.000 kr. Loftet er siden blevet hævet flere gange. I 2020 blev det midlertidigt fordoblet til 100.000 kr., og i de efterfølgende år er det justeret en smule op: 102.300 kr. (2022), 103.500 kr. (2023), 135.900 kr. (2024) og nu altså 166.200 kr. i 2025. Loftet reguleres som udgangspunkt efter inflation (prisindeks), men politiske beslutninger kan lave ekstraordinære løft, hvilket netop skete for 2025 (en markant stigning – se afsnittet om ændringer i 2025 for detaljer). Det forventes, at loftet fremover kan blive justeret yderligere, så det er værd at holde øje med lovændringer hvert år, da de kan give mulighed for at indsætte mere.

• Loftet er personligt: Loftet gælder pr. person. Hvis du er gift, har I hver jeres loft på 166.200 kr. Den ene ægtefælle kan ikke udnytte den andens loft – fx hvis den ene slet ikke bruger aktiesparekontoen, kan den anden stadig kun putte 166.200 kr. ind på sin egen konto, ikke det dobbelte. Det er derfor ofte klogt, at begge parter opretter en konto, så I samlet kan investere for det dobbelte beløb under de fordelagtige vilkår.

Kort sagt: I 2025 må du maksimalt indbetale 166.200 kr. på aktiesparekontoen i løbet af året (ud over skattekorrektioner). Din konto kan godt ende med at have mere end det stående pga. kursgevinster. Loftet bliver løbende reguleret, så du potentielt kan indskyde mere i fremtiden, men kun når loven tillader det. Hold øje med kontoværdien ved årsskiftet for at vide, hvor meget du har plads til at indskyde året efter.

Fordele ved en aktiesparekonto

En aktiesparekonto har en række attraktive fordele for private investorer:

• Lavere skat på afkast: Den måske største fordel er den lave skattesats på 17%. Dette er betydeligt lavere end almindelig aktieskat. Det betyder, at du kan beholde en større del af din gevinst. Over tid kan forskellen på 17% vs. 27-42% resultere i en markant større opsparing, især hvis du reinvesterer afkastet. Den lave skat gør det også mindre problematisk at realisere gevinster løbende, da skattebyrden er mindre.

• Ingen skatteadministration for dig: Alt det besværlige omkring skatteberegning og indberetning klares automatisk af banken. Du skal ikke selv rode med at udregne avancer for hver handel eller indtaste noget på årsopgørelsen. Dette eliminerer risikoen for fejl i indberetning og sparer tid. Det gør også aktiesparekontoen velegnet for nye investorer, der måske ellers ville være usikre på skattespørgsmål.

• Fri handel uden løbende skatteevents: Fordi beskatningen sker efter lagerprincippet, kan du købe og sælge værdipapirer inden for kontoen uden at skulle betale skat ved hvert salg. I et almindeligt depot kan hyppige handler udløse skat hver gang du har gevinst, hvilket kan reducere den kapital du har tilbage at geninvestere for. På aktiesparekontoen kan du ombalancere din portefølje, tage gevinster hjem eller skifte aktier løbende, og skatten afregnes først samlet ved årets slutning. Det giver en større fleksibilitet til at reagere på markedet uden øjeblikkelig skattemæssig konsekvens.

• Automatisk tabsfremførsel: Hvis du har et dårligt år med tab, slipper du helt for skat det år (selvfølgelig), og tabet bliver automatisk fremført til senere. Du behøver ikke aktivt at søge om eller holde styr på fremførsel – næste gang der er gevinst, modregner systemet det. Dette gør, at du over flere år kun betaler skat af dit samlede overskud. I praksis betyder det, at du aldrig betaler skat af noget du ikke ender med at tjene (så længe du fortsætter med at investere via kontoen). Systemet sikrer således en form for fairness over tid.

• Skattefordel for store gevinster: Normalt, hvis du har en rigtig stor aktiegevinster, vil du ramme 42% topskat på aktieindkomst over grænsen. På aktiesparekontoen betaler du altid kun 17%, uanset gevinstens størrelse. Der er ingen progression. For personer der sigter efter store porteføljer og gevinster, kan dette betyde en meget lav samlet skattebyrde i forhold til hvad man ellers ville betale.

• Indgår ikke i indkomst for visse ydelser: Afkastet på aktiesparekontoen tæller ikke som almindelig personlig indkomst eller aktieindkomst i din årsopgørelse. Dette har den positive sideeffekt, at det ikke påvirker SU, pensionstillæg eller andre indkomstafhængige ydelser negativt. En studerende kan eksempelvis investere via aktiesparekontoen uden at risikere at miste SU, da aktieafkastet ikke indgår i SU’s indtægtsgrænse (kun arbejdsindkomst og lignende gør). Tilsvarende kan pensionister få ekstra afkast uden at det modregnes i pensionstillæg. Det gør aktiesparekontoen attraktiv for dem, der ellers ville holde igen med investering af frygt for at overskride indkomstgrænser.

• Mulighed for tidlig investering til børn: Fordi også mindreårige må have en aktiesparekonto, kan forældre oprette en aktiesparekonto til deres barn og investere børneopsparing i aktier med kun 17% skat på afkastet. Afkastet beskattes hos barnet selv (typisk vil det ikke påvirke barnets økonomi ellers), hvilket i praksis betyder, at man kan lade et barn opspare en aktieformue med lav skat fra starten. Dette kan over mange år give barnet et godt forspring økonomisk.

• Forrentning af skattefordelen: Den skat, du sparer ved kun at betale 17% i stedet for 27/42%, kan du indirekte “geninvestere”. De penge bliver jo på kontoen og kan fortsat arbejdes for dig. Over tid giver den lavere årlige skatteafførsel en højere geninvesteringsgrad. Dette hjælper din opsparing med at vokse hurtigere end den ville under højere beskatning.

Sammenlagt gør disse fordele aktiesparekontoen til et yderst tiltalende værktøj for investorer, især op til det beløb loftet tillader. Du får mere ud af dine investeringer, mindre administrativ hovedpine, og større fleksibilitet i hvordan du forvalter din portefølje, alt imens du betaler mindre i skat.

Ulemper ved en aktiesparekonto

På trods af de attraktive fordele er der også nogle ulemper og begrænsninger ved aktiesparekontoen, som det er vigtigt at være opmærksom på:

• Begrænset indskud (loft): Den mest åbenlyse ulempe er indskudsloftet, der sætter en grænse for hvor mange penge du kan investere gennem kontoen. Loftet på 166.200 kr. (i 2025) betyder, at hvis du har en større opsparing end dette, kan du ikke få det hele ind under de gunstige vilkår. For større investorer er dette en begrænsning – de må placere overskydende midler i almindelige depoter med højere skat. Loftet kan føles som en barriere, især i takt med at mange investorers porteføljer vokser over årene.

• Løbende beskatning af papirgevinster (lagerbeskatning): At skulle betale skat af urealiserede gevinster hvert år kan opleves som en ulempe. Du kan i princippet komme i en situation, hvor du betaler skat af en gevinst et år, som du året efter mister igen hvis markedet falder. Selvom du så ikke betaler skat det år og kan fremføre tab, så har du allerede afleveret penge til Skat fra det foregående år, som først udlignes langt senere (og kun hvis der igen kommer gevinst). Dette kan især føles surt, hvis man har store udsving. I et almindeligt depot kunne du helt undgå at betale skat ved bare at lade være med at sælge i det volatile forløb. Med aktiesparekontoen er skatten allerede trukket undervejs. Kort sagt: Du betaler skat tidligere end du måske ellers ville, og det timing-aspekt kan være en ulempe hvis man mister gevinster senere.

• Reduceret effekt af renters rente: Fordi der betales skat løbende, fjernes der hvert år en lille del af den gevinst, der ellers kunne have forrentet sig videre. Medmindre du kompenserer ved at indbetale ekstra (hvilket dog er muligt inden for loftet til skattebetaling), vil din konto vokse en anelse langsommere, end hvis du kunne have geninvesteret brutto-afkastet og først betalt skat langt ude i fremtiden. Over korte til mellemlange perioder er dette ikke så betydeligt, men over meget lange perioder kan den udskudte beskatning i et almindeligt depot give en anelse højere slutformue (hvis man antager man først betaler skat til allersidst). Dette er prisen for den lavere sats – i de fleste scenarier opvejes det af den lavere sats, men det er stadig en teoretisk ulempe at noget af kapitalen tages ud løbende.

• Tab kan ikke udnyttes uden for kontoen: Et tab på aktiesparekontoen kan kun modregnes i fremtidige gevinster på selve kontoen. Du kan ikke bruge det til at trække fra i anden indkomst eller aktieavancer uden for kontoen. I et almindeligt depot kan aktietab modregnes i andre aktiegevinster i årsopgørelsen (og fremføres år til år). Har du både en aktiesparekonto og et almindeligt depot, er skattesystemerne adskilt: tab i det ene kan ikke hjælpe med at reducere skat i det andet. Det samme gælder ægtefæller – man kan ikke overføre noget mellem to personers aktiesparekonti. Hvis fx den ene har tab og den anden gevinst, kan de ikke udligne det indbyrdes. Dette betyder, at aktiesparekontoen mangler noget af den fleksibilitet, som det generelle skattesystem giver ift. konsolidering af ens samlede investeringsresultater.

• Man kan miste fremførte tab ved konto-lukning: Hvis du af en eller anden grund er nødt til at lukke din aktiesparekonto (fx du flytter permanent til udlandet og ikke ønsker kontoen mere, eller du vil afvikle den), og du på det tidspunkt har et opsamlet tab (negativ skat til gode), så går den skattefordel tabt. Du får ikke udbetalt noget tab eller fradrag andetsteds for det. Derfor er det en ulempe, at man næsten er “bundet” til at fortsætte ordningen til man i det mindste har fået udnyttet fremførte tab gennem fremtidige gevinster. I praksis kan man undgå problemet ved netop ikke at lukke kontoen efter et tab, men det kræver, at man har mulighed for at lade nogle midler stå og vente på senere genopretning.

• Begrænset investeringsunivers: Aktiesparekontoen tillader kun investering i aktier og visse aktiefonde. Man kan ikke investere i fx obligationer, råvarer, ejendomsfonde, derivater osv. inden for denne konto. Det betyder, at hvis du ønsker en bredt diversificeret portefølje med flere aktivklasser, må du have separate ordninger for de andre aktivtyper. Denne begrænsning kan opleves som en ulempe, da man ikke har alt samlet ét sted. Især fraværet af obligationer (som mange ellers bruger til at balancere risiko) kan være en hage – du kan naturligvis stadig købe obligationer, men så foregår det uden for aktiesparekontoen og beskattes efter andre regler (kapitalindkomst typisk).

• Afhængighed af danske banker og kroner: Aktiesparekontoen skal holdes i en dansk bank eller broker, som ofte vil have sine egne gebyrer og kurtager. Du kan ikke shoppe rundt internationalt for måske lavere handelsomkostninger med denne kontoform – de udenlandske platforme tilbyder den ikke. Derudover åbnes kontoen som udgangspunkt i DKK (danske kroner). De fleste steder kan man ikke have underkonti i fremmed valuta på en aktiesparekonto. Det vil sige, hvis du køber udenlandske aktier, vil banken automatisk veksle dine danske kroner til f.eks. USD eller EUR ved køb og omvendt ved salg/udbytte. Disse vekslinger kan medføre vekselgebyrer/spreads, som over tid er en omkostning. I et almindeligt depot kan man nogle gange have en valutakonto og således undgå gentagne vekslinger, men den mulighed gives sjældent på aktiesparekontoen. Det kan derfor være en omkostningsulempe for dem, der handler meget internationalt.

• Udenlandsk udbytteskat ikke krediteret: Som nævnt under forskelle kan udbytter fra udlandet blive effektivt dobbeltbeskattet delvist, da man betaler både udenlandsk kildeskat og 17% herhjemme uden credit. I et almindeligt depot bliver den danske skat lempet med det beløb, man har betalt i udlandet (inden for visse grænser). På aktiesparekontoen får man ingen sådan lempelse synligt – man betaler bare 17% af det, der er kommet ind netto. For de fleste almindelige investorer er dette ikke en kæmpe ulempe i kroner øre, men for investorer med meget store udbyttebetalinger fra udlandet kan det betyde lidt højere samlet skat end de 17% af nettotallet. Man får heller ikke evt. refunderet overskydende udenlandsk skat, fordi alt foregår på kontoniveau.

• Ingen valgfrihed omkring beskatningstidspunkt: I et normalt depot kan du planlægge lidt, hvornår du realiserer gevinster – fx vente til et år hvor din indkomst ellers er lavere eller hvor du kan udnytte fradrag. Med aktiesparekontoen har du ingen kontrol over tidspunktet for beskatning; det sker hvert år uundgåeligt. Du kan ikke udskyde ved at lade være at sælge, for markedsværdien beskattes alligevel. Så der er mindre skatteplanlægning at gøre. For de fleste er dette fint (det er jo netop meningen, at man slipper for at tænke på det), men meget sofistikerede investorer kan savne den fleksibilitet.

Trods disse ulemper vælger mange stadig at udnytte aktiesparekontoen fuldt ud, fordi fordelene – især den lave skat – ofte vejer tungere for langt de fleste scenarier. Men det er vigtigt at kende begrænsningerne, så man kan supplere med andre løsninger eller tage sine forbehold, hvor det er nødvendigt.

Ændringer i 2025

2025 bød på væsentlige ændringer for aktiesparekontoen, primært ift. loftet for indskud: Indskudsloftet blev ekstraordinært hævet pr. 1. januar 2025 til 166.200 kr. Denne forhøjelse er markant, idet loftet i 2024 var 135.900 kr., og det oprindeligt efter regulering skulle have ligget omkring 142.500 kr. i 2025. Folketinget vedtog imidlertid i slutningen af 2024 at give et større løft for at gøre aktiesparekontoen endnu mere attraktiv. Forhøjelsen på knap 30.000 kr. ekstra betyder, at investorer har fået mulighed for at indsætte en større portion af deres opsparing på kontoen og nyde godt af 17%-skatten. Dette tiltag var en del af en politisk pakke for at fremme investering og opsparing.

Andre rammer omkring aktiesparekontoen forblev uændrede i 2025. Skattesatsen er stadig 17% – der har ikke været ændringsforslag om denne. Reglerne for hvilke værdipapirer der må indgå er ligeledes de samme. Også kravet om kun én konto per person og fuld skattepligt til Danmark er uændret. Kort sagt er det primært loftets størrelse, der har ændret sig i 2025.

Det er værd at bemærke, at samtidig med loftsforhøjelsen på aktiesparekontoen, blev der også gennemført en gradvis forhøjelse af progressionsgrænsen for almindelig aktieindkomst i skattesystemet. Fra 2025 steg grænsen for hvornår man betaler 42% (mod 27%) af aktieindkomst til 67.500 kr. (fra 61.000 kr. året før). For ægtepar er det dobbelte beløb, altså 135.000 kr. Denne ændring er ikke direkte en del af aktiesparekontoen, men den forbedrer også vilkårene for investering uden for aktiesparekontoen en smule. Alligevel er 17% langt under selv 27%, så aktiesparekontoen er stadig meget favorabel skattemæssigt i forhold til investering udenfor.

Den betydelige loftsforhøjelse i 2025 blev modtaget positivt blandt investorer og eksperter. Mange havde argumenteret for enten et højere loft eller helt at fjerne det for at give endnu større incitament til at spare op i aktier. Selvom loftet ikke blev afskaffet, er 166.200 kr. et skridt i den retning, og det forventes at endnu flere vil udnytte kontoen maksimalt. Med over 400.000 eksisterende konti i Danmark er ordningen allerede en succes, og forbedringerne i 2025 sigter mod at øge denne succes yderligere.

Fremadrettet kan der komme yderligere ændringer: Ifølge de nuværende regler vil loftet fortsat blive indeksreguleret årligt, og politisk kan der være ønsker om at hæve det yderligere. Investorer bør derfor holde øje med finanslovsaftaler og skattepolitiske udmeldinger hvert år for at se, om der åbnes for at indsætte mere. Indtil videre, i 2025, er status: et højere loft og samme lave skat – en gunstig kombination.

Gode råd til at optimere brugen af en aktiesparekonto

For at få mest muligt ud af din aktiesparekonto og dens fordele, kan du overveje følgende praktiske råd:

• Udnyt indskudsloftet fuldt ud: Sørg for at få indbetalt så meget som muligt op til loftet. Da afkast på kontoen beskattes lavere, bør du prioritere at placere dine investeringskroner her før du investerer via et almindeligt depot. Hvis du har midler til det, giver det økonomisk mening at fylde aktiesparekontoen først (op til 166.200 kr. i 2025) og kun investere yderligere midler udenfor, når kontoen er maksimeret. På den måde maksimerer du den del af din portefølje, der kun beskattes 17%.

• Indbetal tidligt på året: Jo længere tid dine penge er investeret, desto mere potentiale har de for at give afkast. Overvej at indsætte penge på aktiesparekontoen tidligt på året (f.eks. lige efter nytår, når du ved hvor meget du må indskyde) i stedet for at vente. Hvis du allerede i januar ved, at du fx har 50.000 kr. i råderum under loftet, så indbetal det i januar fremfor at sprede det ud. Så kan pengene arbejde for dig hele året. Det samme gælder, når loftet hæves: udnyt en hævning hurtigt ved årets start. Tidlig indbetaling kan øge dit årsafkast en smule, hvilket igen drager nytte af den lave skat.

• Hold øje med loftsændringer og kontoens værdi: Hvert år bør du ved årets slutning tjekke værdien på din aktiesparekonto og sammenligne med det nye års indskudsloft. Lav et årligt “loft-tjek”. Hvis din konto fx pr. 31/12 er under det nye loft, så planlæg at indskyde differencen snarest muligt. Hvis kontoen er over loftet, ved du, at du ikke kan indskyde mere (ud over til skat). Notér dig også eventuelle politiske udmeldinger – som set i 2025 kan loftet blive justeret ekstra. Ved at være opmærksom på dette kan du hurtigt reagere og indsætte nye midler, når det bliver tilladt.

• Indbetal ekstra efter et tab: Har du oplevet et tab på kontoen et år, kan det være en god strategi at genopbygge kontoen ved at tilføre flere penge næste år (hvis loftet tillader det). Et tab betyder jo, at din kontoværdi er mindre end den kunne have været, og dermed opstår der typisk noget ekstra plads under loftet. Ved at indbetale og købe aktier “billigt” efter et dårligt år udnytter du også, at fremtidige gevinster først skal dække det fremførte tab (hvilket sker skattefrit). Med andre ord, du kan udnytte nedture til at øge din investering inden for kontoen, hvilket potentielt giver et større afkast når markedet retter sig – alt sammen beskattet lempeligt.

• Hav kontanter klar til skatten: Undgå at skulle sælge ud af dine aktier for at betale skatten. Et godt råd er at afsætte penge til skatten løbende. For eksempel kan du lade lidt udbytte eller rent kontantindestående blive stående, eller endnu bedre: overføre et beløb fra din almindelige bankkonto til aktiesparekontoen omkring årsskiftet specifikt til at dække skatten. Husk, du må altid indskyde et beløb svarende til skatten udover loftet. Hvis du har haft et stort afkast, kan du beregne cirka 17% af gevinsten og sikre dig, at det beløb er tilgængeligt som likviditet. Dette forhindrer ufrivilligt aktiesalg og holder din investering intakt.

• Betal skat med nye penge (udefra): I forlængelse af ovenstående – brug helst eksterne midler til at betale skatten fremfor at trække dem ud af investeringen. Hvis du hvert år indskyder et beløb tilsvarende skattekravet fra en almindelig lønkonto, så forbliver hele din portefølje investeret (nu for en lidt større bruttosum). Dette er en måde at omgå noget af den “renters rente”-ulempe, lagerbeskatningen kunne medføre. Du supplerer simpelthen op, så nettobeløbet investeret ikke falder pga. skatten.

• To aktiesparekonti i en husstand: Er du gift eller har en samlever, så bør I overveje at begge benytte aktiesparekonto-ordningen. Hver person har sit eget loft, så et par kan tilsammen investere det dobbelte beløb til 17% i skat. Hvis kun den ene har investeret hidtil, kan det give mening at oprette en konto til den anden og overføre nogle midler der til investering (selvfølgelig skal midlerne juridisk tilhøre den anden person). På den måde fordobler I jeres samlede loft og dermed jeres samlede investering under de favorable vilkår.

• Koordiner strategi mellem ægtefæller: Hvis både du og din ægtefælle/partner har aktiesparekonti, kan det være fornuftigt at investere i samme type aktiver eller strategi på begge konti. Grunden er, at I undgår scenariet hvor den ene har stor gevinst og den anden stort tab. I så fald skulle den ene betale skat af gevinsten, mens den andens tab blot fremføres (og ikke kan udnyttes af den første). Hvis I derimod har ens eller lignende porteføljer, vil jeres resultater typisk være parallelle – begge har gevinst eller begge har tab – og dermed betaler I enten begge lidt skat eller ingen, fremfor at den ene betaler og den anden har et uudnyttet tab. Det gør den samlede økonomi mere harmonisk. I praksis behøver I ikke nødvendigvis kopiere hinanden 100%, men have en ensartet risikoprofil og fordeling kan være smart.

• Vælg billige indeksfonde/ETF’er: For at optimere afkastet er det ikke kun skat, der betyder noget, men også omkostninger ved investeringerne. Et godt råd er at bruge omkostningseffektive investeringsfonde eller ETF’er på aktiesparekontoen, især til bred eksponering. Mange danske investeringsforeninger har højere ÅOP, mens der findes ETF’er med meget lave omkostninger, som dækker de samme markeder. Aktiesparekontoen tillader heldigvis mange udenlandske ETF’er (hvis de er aktiebaserede og registreret hos Skat). Ved at vælge disse kan du spare omkostninger hvert år, hvilket øger dit nettoafkast, som så beskattes lempeligt. Kombineret med 17%-skatten kan lave omkostninger virkelig accelerere din formue. Husk blot at sikre, at de ETF’er eller fonde, du vælger, er tilladt på kontoen.

• Geninvester udbytter og undgå unødig kontantbeholdning: Når du modtager udbytter på aktiesparekontoen, kan det være fornuftigt at geninvestere dem (medmindre du bevidst lader dem stå til skat). Uinvesterede kontanter giver jo ikke aktieafkast, men de vil stadig indgå i værdien som beskattes (dog kun indirekte via at de øger slutværdien marginalt med renters rente eller ligger fladt). Pointen er: for at optimere, så sørg for at dine penge arbejder så meget som muligt. Overvej også at investere i fonde der automatisk geninvesterer udbytter (akkumulerende fonde/ETF’er), så du ikke løbende får udbetalt små beløb, der så skal geninvesteres manuelt og evt. påføre kurtage. Akkumulerende fonde forøger bare kursværdien, hvilket er nemt under lagerbeskatning.

• Vær opmærksom på udbytteskat ved valg af aktier: Hvis du har valget mellem forskellige typer aktier, kan du overveje aktier med lavere udbytte (og mere fokus på kursgevinst) til aktiesparekontoen, især når det gælder udenlandske aktier. Dette fordi høje udenlandske udbytter som nævnt kan blive dobbeltbeskattet delvist. Det er ikke, fordi du skal undgå udbytter generelt – de er jo en del af afkastet – men hvis to investeringer har samme forventede totalafkast, og den ene giver det mest som udbytte og den anden som kursstigning, så kan sidstnævnte være lidt mere fordelagtig på aktiesparekontoen skattemæssigt. Alternativt kan du investere i brede fonde, hvor udbytteskatteproblematikken fylder mindre i det samlede billede.

• Hold dig til de tilladte instrumenter: Sørg for kun at handle de værdipapirer, som aktiesparekontoen må indeholde. Selvom banken normalt blokerer det meste ulovlige, kan der opstå fristelser, f.eks. at købe en spændende unoteret aktie eller en råvare-ETF – lad være på denne konto. Hvis du vil investere i noget, der ikke opfylder kravene (f.eks. en obligationsfond eller en råvare ETF), så gør det uden for aktiesparekontoen. Det er bedre end ved en fejl at gøre det på kontoen og senere skulle betale efterregulering. Tip: Tjek din banks liste eller søgefunktion; mange platforme markerer instrumenter som “AK” (aktiesparekonto-egnede) eller lignende.

• Tænk langsigtet og undgå unødig lukning: Aktiesparekontoen giver mest mening som et langsigtet opsparingsvehikel. Prøv at lad kontoen køre over mange år, så du udnytter rentes rente-effekten med lav skat. Undgå at lukke kontoen medmindre det er absolut nødvendigt. Hvis du får brug for penge, kan du nøjes med at hæve et beløb og lade resten stå investeret. På den måde forbliver du i ordningen og kan fortsætte med at investere nye midler senere, når du igen har plads eller penge. Lukker du kontoen, mister du fordelen fremadrettet og potentielt fremførte tab. Så tænk på aktiesparekontoen som din “aktieopsparing”, du gerne vil beholde så længe som muligt.

Ved at følge disse råd kan du optimere dit afkast og virkelig drage nytte af de fordele, aktiesparekontoen giver. Samlet set er aktiesparekontoen i 2025 en yderst attraktiv ordning for private investorer, og med de rette strategier kan du øge din formue mere effektivt end ellers. God investering!