Guide til Børneopsparing
At spare op til sine børn kan give dem en god økonomisk start i livet, uanset om det er til uddannelse, boligkøb eller andre fremtidige udgifter. Der er flere måder at oprette en børneopsparing på, og det er vigtigt at vælge den løsning, der passer bedst til ens behov og økonomiske situation.
Her lære du følgende
- Vælge den rette løsning i forhold til, hvilken type børneopsparing der passer bedst til det beløb du ønsker at indbetale.
- Hvordan det skattemæssige for en børneopsparing virker.
- Hvilke fordele der er ved de forskellige typer og hvilke restriktioner der findes.
- At starte ud med en børneopsparing til dit barn og vælge den rette strategi og opsætning fra start.
1. Den traditionelle børneopsparing
Den traditionelle børneopsparing er en skattebegunstiget opsparing, der tilbydes af banker og visse investeringsinstitutter.
Fordele ved den traditionelle børneopsparing
- Skattefrihed: Afkastet på opsparingen er skattefrit, hvilket gør den attraktiv i forhold til andre opsparingsformer.
- Bindingsperiode: Opsparingen skal være bundet i mindst 7 år og kan senest hæves, når barnet fylder 21 år.
- Mulighed for investering: Mange banker tilbyder at investere pengene i f.eks. investeringsforeninger, hvilket kan give et bedre afkast end en almindelig opsparingskonto.
Begrænsninger og regler
- Maksimal indbetaling: Man kan maksimalt indsætte 6.000 kr. om året og i alt 72.000 kr. i hele opsparingsperioden.
- Kun én konto per barn: Der kan kun oprettes én børneopsparing per barn, og den kan ikke overdrages.
- Bindingsperiode: Man kan ikke hæve pengene før tid uden at miste skattefordelen.
Hvem egner denne løsning sig til?
Forældre eller bedsteforældre, der ønsker en sikker og skattefri opsparing med mulighed for langsigtet investering.
2. Opsparing via et almindeligt depot – udnyttelse af børnenes frikort
En anden mulighed er at oprette et værdipapirdepot i barnets navn og investere i aktier eller investeringsforeninger.
Fordele ved et almindeligt depot
- Mulighed for højere afkast: Ved at investere i aktier kan man potentielt få et langt højere afkast end ved en traditionel børneopsparing.
- Udnyttelse af børnenes frikort: Barnet har et årligt personfradrag (i 2024: 40.800 kr.), hvilket betyder, at afkastet fra investeringerne kan være skattefrit, hvis det ikke overstiger dette beløb.
- Fleksibilitet: Der er ingen binding, så pengene kan hæves når som helst.
Begrænsninger og regler
- Skat på afkast: Afkastet beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst afhængigt af investeringstypen. Hvis afkastet overstiger barnets frikort, skal der betales skat.
- Ejerskab og råderet: Barnet ejer midlerne, og når barnet fylder 18 år, får det fuld råderet over depotet.
- Forældrekontrol: Forældre kan administrere depotet, men pengene tilhører barnet, hvilket betyder, at de ikke kan tilbageføres til forældrene.
Hvem egner denne løsning sig til?
Forældre, der ønsker en mere fleksibel løsning med mulighed for højere afkast, og som samtidig kan udnytte barnets frikort til at minimere skattebetalingen.
Hvilken løsning skal man vælge?
Hvis man ønsker en sikker og skattefri opsparing med fast ramme, er den traditionelle børneopsparing oplagt. Hvis man derimod ønsker større fleksibilitet og mulighed for højere afkast – samt kan administrere investeringerne fornuftigt – kan et depot i barnets navn være en bedre løsning.
Det er også muligt at kombinere begge løsninger for at få fordelene fra begge opsparingstyper.
